9.1 Sådan bruger du øvelseskataloget

Måske elsker du at finde på gode øvelser, og ser det som en stor legeplads. Måske føler du dig ganske uinspireret hver eneste gang, du når til øvelser. Ligegyldig, hvad din situation er, vil du forhåbentlig kunne finde god hjælp og inspiration her i øvelseskataloget.  

Jeg elsker, når læring bliver meget konkret, og dette modul er indbegrebet af konkret. Øvelseskataloget er bygget op med konkrete øvelser til alle faser i din facilitering i under-fasen. 

Med afsæt i mit modul for facilitering, er øvelseskataloget opbygget således, at du kan finde øvelser, der understøtter henholdsvis: 

  • Starters (Checkin og opvarmningsøvelser)
  • Åbne op (idegenerering)
  • Lukke ned (Gruppering, prioritering og beslutninger)

Du kan se alle øvelserne igennem i kronologisk rækkefølge, men i praksis håber jeg, at du vil genbesøge, lade dig inspirere og plukke i øvelserne, i lige præcis den fase, hvor du sidder fast eller drømmer om at prøve noget nyt til en given session. 

Øvelseskataloget er et dynamisk modul, forstået på den måde at det vil blive opdateret i takt med, at jeg finder spændende øvelser, jeg gerne vil dele med jer. Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har en øvelse, som du har særlig god erfaring med og ønsker skal med i kurset og inspirere dine virtuelle medkursister. 


Complete and Continue